Ligestilling af religiøse ledere i Danmark

57 år i et Danmark i forandring: Hvor blev de fælles krav af?

Gennem de sidste seks årtier har det danske samfund forandret sig fundamentalt. Den religiøse ensartethed er erstattet af et multireligiøst landskab, og med det følger nye udfordringer for sammenhængskraften. Vi har i Danmark fuld religionsfrihed, og det er en grundlæggende værdi, vi skal værne om. Men frihed uden ansvar er en balancegang, der er ved at tippe. Hvorfor stiller vi tårnhøje krav til uddannelse, etik og demokratisk dannelse, når det gælder landets teologer, mens vi lader porten stå åben for religiøse forkyndere uden dokumenteret baggrund? Hvis vi vil sikre et harmonisk Danmark, må vi kræve, at alle religiøse ledere opererer på det samme faglige og værdimæssige fundament.

1. Sikring af demokratisk dannelse og samfundsforståelse

En dansk teologuddannelse indeholder ikke kun sprog og dogmatik, men også fag som sociologi, historie og etik. Dette sikrer, at præsten forstår den historiske og demokratiske kontekst, som kirken opererer i.

• Argumentet:Hvis alle religiøse forkyndere (uanset religion) blev pålagt et krav om en statsanerkendt uddannelse eller et certificeringsforløb i dansk ret og demokratiske værdier, ville det sikre, at de agerer som brobyggere fremfor isolerede autoriteter. Det handler om at sikre, at "sjælesorg" og vejledning sker med respekt for individets frihed og gældende dansk lovgivning.

2. Professionalisering og beskyttelse af borgerne

Præster og imamer fungerer ofte som rådgivere i svære livssituationer (skilsmisse, sorg, familiestridigheder). En kandidat i teologi har seks års akademisk træning bag sig, herunder i etik og sjælesorg.

• Argumentet:For at beskytte borgerne mod fejlvejledning eller social kontrol bør der være en form for kvalitetsstempel eller uddannelseskrav for alle, der varetager religiøse lederroller med dertilhørende myndighedsopgaver (som f.eks. vielser). Lighed her betyder, at borgeren har samme garanti for faglighed og etisk ansvarlighed, uanset hvilket trossamfund de opsøger.

3. Gennemsigtighed og modvirkning af radikalisering

Når uddannelsen af religiøse ledere foregår i uformelle rammer eller i udlandet, mister det danske samfund indblik i, hvad der prædikes, og hvilke værdier der formidles.

• Argumentet:Ved at stille krav om en dansk forankret uddannelse for imamer – på linje med præsternes universitetsuddannelse – skaber man gennemsigtighed. Det modvirker "import" af ekstremistiske fortolkninger fra lande, der ikke deler danske frihedsværdier. Lighed i uddannelseskrav er dermed et værktøj til national sikkerhed og social sammenhængskraft.

4. Gensidig anerkendelse kræver fælles standarder

Trossamfundsloven fra 2017 gav anerkendte trossamfund en række fordele (f.eks. skattefradrag og vielsesmyndighed).

• Argumentet:Med rettigheder følger pligter. Hvis et trossamfund ønsker statens anerkendelse og de økonomiske/juridiske fordele, der følger med, er det logisk, at staten opstiller ensartede krav til de personer, der skal forvalte denne myndighed. Det er inkonsistent, at staten blåstempler en autoritetsperson, uden at stille krav til vedkommendes uddannelsesmæssige fundament.

Oversigt over forskelle i krav (forenklet)